Ungdomsboliger – Irlandsvej 5A

Irlandsvej 5A – Ombygning af tidligere værktøjsfabrik til 15 moderne ungdomsboliger

Thormann.as udfører i totalentreprise ombygningen af den tidligere Værktøjsfabrik på Irlandsvej 5A. Projektet omfatter transformationen af den eksisterende industribygning til 15 moderne og funktionelle ungdomsboliger med fokus på arkitektonisk kvalitet, energieffektivitet og tidssvarende materialeløsninger.

En central del af projektet er facaderenoveringen, hvor bygningen bringes tættere på sit oprindelige industrielle udtryk. Dette sker gennem farvesætninger og vinduesløsninger, der genskaber fabrikkens karakteristiske rytme og fremtoning – samtidig med at de opfylder nutidens krav til energi og komfort.

Arbejdet omfatter komplette indvendige og udvendige renoveringer, herunder nye installationer, opdateret klimaskærm, optimering af planløsninger samt etablering af fællesarealer. Bygningens historie respekteres, mens den opgraderes til en moderne og attraktiv ramme for unge beboere.

Som totalentreprenør har vi ansvaret for alle faser – projektering, myndighedsbehandling, økonomistyring, koordinering af faggrupper samt den samlede kvalitetssikring. Projektet udføres i tæt dialog med bygherre og rådgivere, med fokus på fremdrift, kvalitet og et gennemsigtigt samarbejde.

Kontaktperson på projektet:
Amalija Kukic, mail amk@thormann.as – mobil 26232891
Torben Bech, mail tb@thormann.as – mobil 40938099

Bygherre: Irlandsvej 5A ApS

Entrepriseform: Totalentreprise

Byggeår: 2025-2026

Etage areal: 701 m²

Arkitekt: Anders Heede Arkitekter

Ingeniør: Vind Hansen ApS, Terkel Pedersen

Download PDF