Totalentreprise på Vindingevej
Vi har for Plantagen Boliger ApS opført 23 familievenlige boliger i en ejendom med tilhørende parkeringskælder på adresserne Vindingevej 2-6 & Plantagen 1A & 1B, 4000 Roskilde.
Ejendommen er opført i 3 etager og består af i alt 23 hyggelige og indbydende boliger med lejlighedstyper fra 2 værelses lejligheder til 4 værelses lejligheder med tilhørende altan eller egen træterrasse og et 3 m² stort depotrum i kælderen.
Fra gadeniveau er der trappe- og elevatorforbindelse til alle lejligheder. Der er indbygget parkeringskælder med adgang via trappeopgange eller bilelevator til parkering af biler og cykler og der findes her 1 parkeringsplads pr. bolig samt 1 fælles HC-parkeringsplads.
På terræn bag ejendommen er der indrettet 9 gæsteparkeringspladser og 1 HC busparkeringsplads samt cykelparkeringer.
Ejendommen er opført i letbetonelementer med gule blødstrøgne teglsten og mørke aluplader på indgangspartier og vinduer i samme farve samt tagpaptag.
På havesiden er der altaner på facaden for 1. og 2. sal samt haver med træterasser til stueetagesboliger og stort fælles grønt område.
Til ejendommen hører 2 overdækkede dagrenovationskure på terræn med listebeklædning som udtryk og tagpap på taget.
Kontaktperson for nærmere info er Lars Kielsgaard Hansen
Bygherre: Plantagen Boliger ApS
Entrepriseform: Totalentreprise
Byggeår: 2017-2018
Etage areal: 2369 m² bolig + parkeringskælder
Arkitekt: Delta Arkitekter A/S (tidligere HD Arkitekter)
Ingeniør: Svend Poulsen A/S, Hobro
Entreprisesum: 45 mio. kr.
Download PDF